En gangvæg, seks plakater i lyse træ-rammer. Rom, Rivieraen, London, Caribien, Japan, Australien. Hver morgen går man forbi, og hver morgen er det en lille afrejse. Den vintage rejseplakat har en kraft, som få billeder besidder: den dekorerer ikke bare, den åbner et vindue. Søfarts- og jernbaneselskaberne forstod det allerede i 1920'erne ved at bestille illustrationer af destinationer, som ingen endnu havde set, men som alle allerede drømte om.

Fælden er netop postkortet. At stille seks steder op uden logik giver en væg med turistsouvenirs, ikke et galleri. Det, der forvandler en plakatsamling til en komposition, er harmoni, ikke mangfoldighed. En rejseplakat, der virker indendørs, afhænger af tre beslutninger: hvilke farver dominerer, hvilke destinationer taler med hinanden, og i hvilken højde man hænger dem op.

Harmoni før destination

Den naturlige refleks er at vælge plakater efter de steder, man elsker. Bedre at starte med farven. En sammenhængende væg samler plakater, der deler en dominerende farve: de blå og turkise fra kystdestinationer, eller okker og terrakotta fra sydlige byer. Man kan blande epoker og stilarter, Art Deco og 1950'er-illustration, så længe paletten holder sammen. Én plakat kan spille på kontrast, en rød plet i et blåt ensemble, forudsat at den er isoleret og bevidst. Resten følger den samme tonfamilie.

Hvad skal hænge hvor

  • Stue: én stor plakat over sofaen, eller en trio på linje der fortæller én rejse.
  • Gang: det ideelle galleri, seks til otte mellemstore formater i et forskudt mønster eller en stram linje, afhængigt af bredden.
  • Kontor: én enkelt fjern destination midt for blikket, som et løfte om næste stop.
  • Soveværelse: en strand-plakat i rolige blå toner, modsat sengen, for at falde i søvn ved vandet.

Rammer, justering og 1,55 m-reglen

For et rejsegalleri tæller rammernes enhed mere end deres rigdom. Det samme træ på alle plakater, lyst egetræ til varme paletter, smal sort til marine blå, giver væggen dens sammenhæng, selvom destinationerne intet har til fælles. For at justere et galleri tænker man i en medianlinje: sigter mod en central akse 1,55 meter fra gulvet og fordeler rammerne på begge sider med et jævnt mellemrum på 5 til 7 centimeter. I en smal gang er en enkelt ret linje at foretrække frem for et forskudt mønster, der ville se rodet ud.

En rejseplakat viser ikke et virkeligt sted. Den viser den forestilling, man havde om det, inden man tog afsted. Derfor får den altid én til at drømme, selv når man kender destinationen.

Hos Montmartre Poster samler vintage rejsekollektionen jernbanelinjer, kyst-stop og luftfartsplakater fra guldalderen, trykt på fine-art papir i 275 g/m². Nok til at komponere en væg, der giver lyst til at rejse, og som holder, selv når man bliver hjemme.