En stue ved dagens slutning. På den modsatte væg, indrammet i sort, ser en Art Deco-kvinde let til siden. Man sætter sig, og uden at tænke over det følger man det blik. Det er, hvad der gør portrættet anderledes i indretning: det er ikke et motiv, man betragter, det er en tilstedeværelse, der fylder rummet. Et landskab klæder en væg. Et ansigt holder dig selskab.

Den styrke er også en risiko. Dårligt placeret, hængt for højt eller i hårdt lys, bliver et portræt tungt, næsten påtrængende. Placeret rigtigt forankrer det hele rummet. Alt afhænger af tre valg: blickets højde, antallet af plakater og det lys, der falder på dem.

Hæng portrættet i øjenhøjde

Reglen stammer fra museumsophæng og tåler ingen undtagelse: centrer plakaten, så motivets øjne er ca. 1,55 meter fra gulvet, i øjenhøjde for en stående person. Et portræt, hvis øjne sidder for højt, tvinger dig til at løfte hovedet, og motivet ser ned på dig. For lavt glider det ud af synsfeltet og mister al tilstedeværelse. Over en sofa eller et konsolbord efterlader man ca. 25 centimeter mellem møblens overkant og rammens underkant, så plakaten kan ånde uden at flyde.

Enkelt stykke eller par: find det rette rytme

  • Enkelt stykke, markant format: ét stort portræt, 50 gange 70 eller 70 gange 100, der bliver rummets erklærede centrum. Det stærkeste valg, ideelt over en seng eller over for indgangen.
  • Parret, to ansigter i dialog: to portrætter af samme format, 8 til 10 centimeter fra hinanden, skaber en dialog. Orienter dem, så blikkene konvergerer indad.
  • Den linjerede trio: tre portrætter side om side, identiske rammer, justeret efter midten, til en gang eller en vægrække. Gentagelsen skaber en næsten fotografisk rytme.
  • Undgå: at blande fire eller fem ansigter fra forskellige epoker og stilarter på én væg, hvilket forvandler tilstedeværelsen til en kakofoni af blikke.

Ramme og varmt lys

Et portræt kræver blødt lys, aldrig frontalt. Varm belysning fra siden modellerer ansigtet og giver det dybde, mens et direkte spot flader det ud og gør trækkene hårde. Undgå direkte sollys, som blegner hudtoner i løbet af få sæsoner. Hvad angår rammen, er mat sort stadig det sikre valg: det udskærer ansigtet og koncentrerer opmærksomheden om blikket. Lyst egetræ varmer et portræt i sepia- eller terrakottatoner. Hvidt passer til fotografiske portrætter på lys baggrund, med en bred passepartout der isolerer ansigtet som i et galleri.

Et portræt dekorerer ikke en væg. Det placerer nogen i rummet, og det er den tilstedeværelse, du skal give den rette højde og det rette lys.

Hos Montmartre Poster samler portræt-kollektionen Art Deco-ansigter, malede figurer og farveflade-silhuetter, trykt på fine-art papir af 275 g/m². Nok til at invitere et blik ind i rummet, i den rette højde, under et lys der gør det retfærdighed.